Socialdemokraterne og Venstre står til at støvsuge landet for borgmesterposter.
Det er en af konklusionerne i en ny valgprognose, som valgforsker Søren Risbjerg Thomsen har lavet for Ugebrevet Mandag Morgen.
S og V står i prognosen til at sikre sig i alt 90 borgmesterposter efter tirsdagens kommunalvalg. Dermed vil der ifølge prognosen, som blandt andet tager højde for politikernes personlige popularitet, borgmestereffekt, nationale strømninger og kendis- og skandaleeffekter, kun være otte borgmesterposter til deling mellem de øvrige partier. I dag ledes 17 kommuner af en borgmester, der ikke er fra enten S eller V.
Ifølge professor Søren Risbjerg Thomsen er det et klart tegn på, at den landspolitiske opdeling i rød og blå blok, også slår igennem på lokalt plan.
- Blokpolitikken har fundet sit indtog i Danmark under Fogh-regeringen, og det smitter nu af på kommunerne, siger professor Søren Risbjerg Thomsen fra Aarhus Universitet til Ugebrevet Mandag Morgen.
SF står til at blive valgets absolutte vinder. Partiet tordner frem i alle landets 98 kommuner på nær tre. Det er paradoksalt nok partiets tre højborge, Kalundborg, Lolland og Vejle. SF står samtidig til at blive det største parti i Allerød og på Fanø, hvis man skal tro prognosen.
Både De Konservative og De Radikale ser derimod ud til at få et katastrofevalg. En række af de nuværende 10 konservative borgmestre i blandt andet Helsingør, Odense, Allerød, Høje-Taastrup og Lyngby-Taarbæk er i farezonen.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie