Psykiatrien får nye sikre afdelinger efter drab på bosteder
Der tændes lys uden for bocenter Lindegården i Roskilde, hvor en 57-årig social- og sundhedsassistent i marts blev slået ihjel af en beboer. Nu oprettes 150 pladser på ny specialiserede socialpsykiatriske afdelinger. Foto: Polfoto/Jens Dresling
Polfoto/Jens Dresling
Politikere afsætter 400 millioner kroner til at forbedre bosteder og skabe nye socialpsykiatriske afdelinger.
Der skabes 150 pladser på nye specialiserede socialpsykiatriske afdelinger til en mindre gruppe borgere. Det sker som led i en aftale til 400 millioner kroner, som skal forebygge vold på bosteder.
Det oplyser sundhedsminister Sophie Løhde (V) og socialminister Karen Ellemann (V) i en pressemeddelelse.
Aftalen kommer efter flere drab på ansatte på de eksisterende bosteder.
Den er indgået inden for rammerne af satspuljen og omfatter alle partier undtagen Enhedslisten. Der bruges 277 millioner kroner til at skabe de nye afdelinger i alle fem regioner.
Samtidig skal de ansatte efteruddannes, og arbejdsmiljøet skal forbedres, ligesom bostederne skal samarbejde bedre med sygehusenes psykiatriske afdelinger.
Et nyt indsatsteam skal på bostederne undervise ansatte og ledere i, hvordan de undgår konflikter med beboerne. Desuden skal de lære, hvordan de skal reagere i tilspidsede situationer. Bosteder får også faste læger tilknyttet.
Sundhedsminister Sophie Løhde glæder sig over aftalen.
- Vi samler nu psykiatrisk behandling, misbrugsbehandling og den rehabiliterende indsats under samme tag. På den måde skal patienten ikke opsøge og møde op til behandling andre steder, siger Sophie Løhde.
- Det handler om at forebygge vold og kriminalitet og dermed skabe en mere tryg hverdag for både medarbejdere og patienter.
De nye specialiserede socialpsykiatriske afdelinger behandler patienter med svære psykiske lidelser og komplekse sociale problemer. Patienterne reagerer voldeligt. De skal også behandles for alkohol- og stofmisbrug.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde