QUIZ: Moderaterne ønsker bredt samarbejde over midten
Lars Løkke Rasmussen grundlagde formelt Moderaterne ved partiets første årsmøde i 2022. (Arkivfoto). Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Folketingsvalget er udskrevet til afholdelse 1. november. Her kan du teste sin viden om Moderaterne.
Statsminister Mette Frederiksen (S) har trykket på valgknappen. Det betyder, at der tirsdag 1. november afholdes valg til Folketinget.
14 partier kæmper om at få dit kryds på valgdagen.
Her kan du teste din viden om Moderaternes historie og politik:
1) Partiformand for Moderaterne Lars Løkke Rasmussen har tidligere været statsminister for Venstre. Hvornår blev han første gang udpeget til denne post?
a) 2007.
b) 2009.
c) 2015.
2) Et andet tidligere folketingsmedlem for Venstre stiller også op ved det kommende valg. Hvem?
a) Karsten Lauritzen.
b) Tommy Ahlers.
c) Jakob Engel-Schmidt.
3) Moderaterne ønsker efter et folketingsvalg at være en del af en bred regering over midten, men hvem peger partiet på som statsminister?
a) Mette Frederiksen.
b) Jakob Ellemann-Jensen.
c) Ingen. De vil først tage stilling efter et valg.
4) Under hvilket partibogstav stiller Moderaterne op ved det kommende folketingsvalg?
a) M.
b) T.
c) D.
5) Under folketingsvalget i 2019 udgav Lars Løkke Rasmussen en bog, hvor han opfordrede til en bred regering over midten. Hvad var titlen på bogen?
a) Over midten.
b) For enhver pris.
c) Befrielsens øjeblik.
6) Tv-vært Jan Swyrtz fortalte i foråret til Se&Hør, at han var partiets spidskandidat i Østjylland. Det afviste partiet dog. Tv-værten droppede senere sit kandidatur. Hvilket program er Jan Swyrtz kendt som vært på?
a) Luksusfælden.
b) Fra skrot til slot.
c) Fra 1. værelses til strandvejsvilla.
7) Lars Løkke-Rasmussen løftede i juni 2021 sløret for navnet på det nye parti og påbegyndte indsamling af de 20.182 vælgererklæringer, der skal til for at stille op til Folketinget. Hvornår havde partiet indsamling det påkrævede antal vælgererklæringer?
a) Juli 2021.
b) September 2021.
c) Marts 2022.
8) Moderaterne blev formelt grundlagt 5. juli 2022 på partiets første årsmøde. Her fremlagde partiet også et foreløbigt politisk problem, hvor de foreslår, at alle unge skal aflægge samfundsmæssig værnepligt i seks måneder. Hvad kalder de den?
a) Samfundspligt.
b) Borgerpligt.
c) Tjenestepligt.
9) Lars Løkke Rasmussen har tidligere deltaget i Kanal 5-programmet "Over Atlanten". I 2021 blev han vært for en programrække om Færøerne på DR2. Hvad hed programmerne?
a) Sólrun og Færøerne.
b) Mit Færøerne.
c) Klaksvíkstriden.
10) Tidligere borgmester i Tønder Kommune Henrik Frandsen er også at finde på listen over Moderaternes kandidater til Folketinget. Hvilket parti var han borgmesterkandidat for ved kommunalvalget i 2021?
a) Slesvigsk Parti.
b) Venstre.
c) Tønderlisten.
Svar: 1b, 2c, 3c, 4a, 5c, 6a, 7b, 8b, 9c, 10c.
Kilder: ft.dk, ritzau, moderaterne,dk.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde