De Radikale anklager Dansk Folkeparti for "kortsigtet populisme", når VK-regeringens støttepart nu kræver direkte borgmestervalg. Kravet kommer efter efterårets kommunalvalg, hvor borgmestrene i en række kommuner blev valgt efter kup på kup, og hvor forudindgåede politiske aftaler i flere tilfælde viste sig ikke at være det papir værd, de var skrevet på.
Men De Radikales kommunalordfører, Johs. Poulsen, kalder det undtagelserne, som bekræfter reglen om, at systemet virker i langt de fleste tilfælde.
- En borgmester bør have et flertal - og gerne et bredt flertal - bag sig i kommunalbestyrelsen for, at det kan fungere. Og det fungerer faktisk i ni ud af 10 tilfælde. At der så er et par enkelte undtagelser bør ikke ødelægge det for alle de andre kommuner. Men det er jo netop Dansk Folkepartis ånd: Man tager altid et par enkelte tilfælde og vil så lave regler, som gælder for alle andre. Det er kortsigtet populisme, siger Johs. Poulsen.
Ifølge De Radikales kommunalordfører kan der dog være behov for at ændre den kommunale styrelseslov på ét punkt: Nemlig, at det bør være muligt at afsætte en borgmester i den fireårige valgperiode, hvis borgmesteren for eksempel ikke længere har flertal i kommunalbestyrelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde