De Radikale vil stå uden for en S-ledet regering, som ikke gennemfører økonomiske reformer. De offentlige finanser skal forbedres med godt 30 milliarder kroner. Det kan ske ved at fjerne efterlønnen og halvere dagpengeperioden til to år, men De Radikale er åbne for forhandling af andre midler.
Det siger partileder Margrethe Vestager. Hun afskrækkes ikke af, at såvel Socialdemokraterne, SF som Enhedslisten afviser at røre efterløn eller dagpenge.
- Den økonomiske krise afløses af en velfærdskrise. VKO har haft ni år. Hvis nogle af dem vil pege fingre af oppositionen, fordi den er splittet, så bør de se sig selv i spejlet først, siger Margrethe Vestager.
Hun påpeger, at dansk økonomi skal reformeres, hvad enten regeringen bliver rød eller blå efter næste folketingsvalg. Reform af efterløn og dagpenge virker mest effektivt til at øge arbejdsstyrken sammenlignet med andre midler, understreger hun.
- Selv om de siger nej til efterløn, oplever jeg en noget større alvor hos S og SF i synet på dansk økonomi end hos regeringspartierne, siger Margrethe Vestager.
Spørgsmål: Indgår I ikke i en S-ledet regering, som ikke forbedrer de offentlige finanser med 30 milliarder kroner?
- Det står fast. Jeg har fremlagt, hvad vi tror vil være godt for at have vækst, velfærd og social balance. Det er vores mål, siger hun.
De Radikale afviser De Konservatives krav om nulvækst i de offentlige serviceudgifter, som bør vokse med 1,3 procent årligt, understreger Margrethe Vestager.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde