De Radikale er blevet beskyldt for ikke at støtte helhjertet op omkring den omstridte betalingsring, men nu fastslår regeringspartiets trafikordfører, Andreas Steenberg, at betalingsringen er den rigtige løsning.
- Trængslen koster mellem 6 og 10 milliarder kroner om året, og det problem bliver kun større, siger Andreas Steenberg og fortsætter:
- Der er betalingsringen en god løsning, fordi den giver folk grund til at køre på et andet tidspunkt eller køre sammen, og så giver den penge til at udbygge den kollektive trafik, siger Andreas Steenberg.
Han erkender, at det er svært at komme igennem med betalingsringen, fordi den rammer mange bilister, som er vant til at kunne køre gratis ind i København.
- Men det er den rigtige løsning på det problem med trængslen og de mange penge, den koster, siger Andreas Steenberg.
Han håber, at regeringen meget snart vil kunne fremlægge en plan, der viser, hvad københavnerne får for de penge, som bilisterne lægger i betalingsringen.
- Hvis vi snart kan fremlægge planen for, hvordan vi forbedre den kollektive trafik mellem kommunerne omkring København, tror jeg, at mange af omegnskommunerne kan se, at der også er fornuftige tiltag, som gavner deres kommune, siger Andreas Steenberg.
Debatten om betalingsringen har fået nyt liv, efter at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i et interview med Ritzau har erkendt, at betalingsringen "ikke er perfekt". Hun fastslår dog samtidig, at hun fortsat står bag betalingsringen.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker