Men det kan være sidste gang, at S-R-SF-regeringen hæver det samlede skattetryk. Ifølge De Radikales skatteordfører, Nadeem Farooq, er grænsen for reelle skattestigninger nået.
Det siger han, efter at en opgørelse fra EU's statistiske kontor, Eurostat, har udråbt Danmark til EU-mester i høje skatter.
Det bliver dog ikke den kommende skattereform, som kommer til at ændre på det billede, siger Nadeem Farooq.
- Skattereformen skal bruges til en skatteomlægning. Men det er klar, at fremadrettet må vi erkende, at grænsen for, hvor meget man kan hæve skatter og afgifter, er nået nu, siger Nadeem Farooq.
Han fastslår, at regeringen i efteråret "med åben pande" valgte at hæver skatter og afgifter med 5,5 milliarder kroner, fordi man stod med et stor underskud på statens finanser og samtidig ønskede at afskaffe starthjælpen og kontanthjælpsloftet.
Selvom der ikke er penge til at lempe skatten reelt i den kommende reform, kan man ifølge De Radikale komme langt ved at lave "en fornuftig omlægning", som letter skatten på arbejde.
Venstre skatteordfører, Torsten Schack Pedersen, mener til gengæld, at skattereformen bør bruges til at sikre reelle skattelettelser. Han vil gerne være europamesterskabet i skat foruden.
- Jeg forstår ikke, at regeringen ikke har en ambition om at sænke skatte for at gøre Danmark mere konkurrencedygtigt og gøre det mere attraktivt for danskerne at give den en skalle, siger Torsten Schack Pedersen.
- Opgørelsen viser, at vi har et markant højere skattetryk end Sverige. Jeg tror ikke, at der er nogen, der mener, at folk ligger og dør på gaden i Sverige, eller at folk går sultne i seng ikke får en ordentlig behandling af det offentlige, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde