Regeringens beslutning om at udsætte det planlagte køb af kampflyv får opbakning fra forsvarsforligspartneren Det Radikale Venstre.
- Det er en klog beslutning, som vi tidligere har opfordret ministeren
til at træffe, siger De Radikales leder, Margrethe Vestager, i en kommentar.
Købet af de dyre kampfly er blevet udskudt, efter at en analyse har vist, at de nuværende F-16-flys levetid kan forlænges med to til fire år. På den baggrund har regeringen også valgt at udskyde det kontroversielle valg af flytype.
Ifølge Margrethe Vestager er det dog ikke kun usikkerheden om typevalget, der taler for at udskyde købet af kampflyene.
- Samtidig er det fornuftigt på grund af de økonomiske udfordringer, Danmark har, siger den radikale leder.
Også Socialdemokraterne og SF har tidligere foreslået at udsætte kampflykøbet indtil, den økonomiske krise er stilnet af.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker