R kræver hurtig handling mod børnefattigdom
Sofie Carsten Nielsen fra De Radikale ankommer til regeringsforhandlinger i Landstingssalen på Christiansborg. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
De Radikale kræver løsninger, der kan nedbringe børnefattigdom, ellers kommer forhandlingerne ikke videre.
Den regering, Radikale Venstre skal bringe til verden, skal bekæmpe fattigdom.
Inden partiet tager hul på mandagens officielle regeringsforhandlinger, siger næstformand Sofie Carsten Nielsen, at der skal leveres, ellers kan forhandlingerne ikke komme videre.
- Der skal noget på bordet nu, siger Sofie Carsten Nielsen, som deltager i regeringsforhandlingerne sammen med politisk leder Morten Østergaard.
- Vi er en samlet flok, der kæmper for at nedbringe fattigdommen, og den regering, som vi skal bringe til verden, skal bekæmpe fattigdom. Der er ikke rigtig sket noget på det område, så jeg håber, vi kan rykke nu, siger hun.
Adspurgt, om det er et ultimatum til Mette Frederiksen, kongelig undersøger og formand for Socialdemokratiet, svarer Sofie Carsten Nielsen:
- Der skal leveres på det her, før vi kan komme videre.
Mens de Radikale gik til valg på at afskaffe kontanthjælpsloftet, integrationsydelsen og 225-timersreglen, vil Socialdemokratiet nedsætte en ydelseskommission.
Den får til opgave at gennemgå de nedsatte ydelser. Det vil sige integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet.
Radikale Venstre synes, at det er en god idé at se samlet på ydelserne, men en ydelseskommission er ikke nok for Radikale Venstre, slår Sofie Carsten Nielsen fast.
- Der skal ske noget nu, for de børn, der lever i fattigdom, de kan jo ikke vente på en ydelseskommission, siger hun.
Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF og Radikale Venstre fik sammen et flertal i Folketinget ved valget 5. juni. Partierne har nu i knap tre uger forhandlet om en ny regering.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker