Det bliver stadig dyrere for samfundet, hvis langtidsledigheden fortsat stiger. I juni havde 22.000 personer gået ledig mellem et halvt og et helt år. Det er mere en dobbelt så mange på et år. Derfor er der brug for en vækstpakke på 10 milliarder kroner som foreslået af de økonomiske vismænd.
Det siger De Radikales finansordfører, Morten Østergaard, på baggrund af langtidsledighedstal i Morgenavisen Jyllands-Posten.
- Ét er korttidsledighed, hvor virksomhederne lukker, men langtidsledigheden er for alvor usund. Jo længere du har været ude af arbejdsmarkedet, desto sværere er det at komme tilbage. Hvis man ikke vil lave en vækstpakke for at imødegå ledigheden, så betaler man med langtidsledighed, siger Morten Østergaard.
Han er enig med arbejdsmarkedsforsker Jørgen Stamhus, Aalborg Universitet, i, at flere langtidsledige øger dansk økonomis problemer.
- Det største problem er, at det vil føre til, at flere trækker sig fra arbejdsmarkedet og f.eks. går på efterløn. Det forværrer situationen på arbejdsmarkedet, når konjunkturerne vender, siger Jørgen Stamhus til Jyllands-Posten.
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) vil ikke vide af en vækstpakke.
- Det er altid bekymrende, når langtidsledigheden stiger, og jeg følger problemet meget nøje. Der er en del, der kommer til at opleve stigende langtidsledighed, men arbejdsmarkedet er ikke frosset til, siger hun til avisen og peger på virksomhedspraktik, job med løntilskud og længere uddannelse som midler.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker