R: Kvote 2-studerende er hurtigere færdige med studiet
Flere studerende optaget på kvote 2 vil være med til at opfylde regeringens mål om at få flere hurtigere igennem studierne.
Det mener Radikale Venstres ordfører for videregående uddannelser, Uffe Elbæk (R).
- Man skal se det i et dobbelt perspektiv. Jeg ser det ikke som en modsætning. Jeg ser det, som at det understøtter, at vi samlet set får en klogere befolkning, siger han.
Ifølge metroXpress har syv ud af otte universiteter fået godkendt deres ansøgning om at optage flere studerende under kvote 2 af Uddannelsesministeriet.
Og Uffe Elbæk er enig i universiteternes beslutning om at udvide ordningen. For selvom studerende mister det sjette SU-år, hvis de venter for længe med at gå i gang med en uddannelse, er der flere på kvote 2, der færdiggør uddannelsen på normeret tid.
- Dem, der er kommet ind på kvote 2, har kortere gennemførselstid på deres studier, siger Uffe Elbæk.
- Det er beviseligt, at hvis du har flere livserfaringer og går i gang med en uddannelse senere, så er du mere fokuseret og træffer et mere bevidst valg. Sådan har det set ud indtil nu, siger han.
Venstre ser imidlertid skeptisk på stigningen af kvote 2-ansøgere. Ifølge partiet harmonerer det nemlig ikke med de aktuelle SU-forhandlinger, der handler om at få studerende hurtigere igennem.
- Det er slinger i valsen. På den ene side vil ministeren lave en skrap SU-reform, som gør de unge dygtigere og får dem hurtigere igennem.
- På den anden side øger han kvote 2-optaget, afskærer dem med gode karakterer og motiverer ikke til at begynde hurtigt, siger partiets SU-ordfører Mads Rørvig (V) til metroXpress.
Uffe Elbæk afviser imidlertid, at regeringen skifter kurs.
- Jeg synes overhovedet ikke, at der er slinger i valsen. Vi skal have en mere vidende befolkning, og det gør vi både ved at støtte i bunden og samtidig løfte i toppen, siger han.
Universiteterne har hævet optaget af kvote 2-ansøgere med op til 25 procent.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker