Sådan siger landsformanden Klaus Frandsen efter lørdagens debat ved hovedbestyrelsesmødet i Nyborg.
Her mente flere hovedbestyrelsesmedlemmer, at partileder Margrethe Vestager som økonomi- og indenrigsminister burde forklare partiets principielle støtte til tobinskatten. Samtidig er flertallet enig med hende i, at det ikke kan gennemføres alene i EU.
- Nogle mente, at man burde gøre mere ud af at markere den principielle, positive indstilling, før man tog alle forbeholdene. Men der er meget bred anerkendelse af, at der er forbehold i EU, siger Klaus Frandsen.
Han finder Tobinskatten utopisk uden Storbritannien.
- Det går slet ikke uden Storbritannien, hvis finansmarked er så vigtigt, siger Klaus Frandsen.
Radikale koryfæer har kritiseret Vestager for at afvise Tobinskatten. Lone Dybkjær påpeger i altinget.dk, at landsmødet i 2010 støttede en tobinskat. Den fhv. gruppeformand Jørgen Estrup siger, at regeringsgrundlaget omfatter en tobinskat.
Vestager kræver, at Tobinskatten gælder globalt. Hun frygter, at EU mister job i finanssektoren. EU-Kommissionen har i en rapport vurderet, at skatten kan koste vækst i EU mellem 0,5 procent og 1,75 procent af BNP.
Det kunne koste 440.000 job i EU, heraf 5000 i Danmark. Senest har Kommissionens Rolf Diemer oplyst, at en tobinskat giver "svagt positiv vækst" i EU. Skatten ventes at skæppe med 420 milliarder kroner årligt.
Tobinskatten drøftes ved EU-topmødet 30. januar i Bruxelles. Skatten støttes af den tyske kansler Angela Merkel og Nicolas Sarkozy. Derimod går Sverige og Storbritannien imod. Det er problematisk, da Tobinskatten skal vedtages af alle 27 EU-lande.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned