R om østeuropæere på kontanthjælp: Det lyder voldsomt
- Det lyder som en voldsom stigning.
Sådan karakteriserer De Radikales EU-ordfører, Camilla Hersom, udviklingen af østeuropæiske EU-borgere, der modtager dansk kontanthjælp.
Gennem de senere år er antallet af østeuropæere, der modtager kontanthjælp fra den danske statskasse vokset med hele 57 procent.
Det viser en opgørelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.
I 2012 var der lige knap 3000 borgere fra de østeuropæiske EU-lande, der modtager dansk kontanthjælp mod næsten 1900 personer i år 2009.
- Det er en udvikling, vi skal holde meget nøje øje med, siger Camilla Hersom.
- Når det gælder om at forsørge folk, der ikke kan forsørge sig selv, så det er klart, at vi har et ansvar for vores egne borgere, som jeg ikke mener, at man med rimelighed kan udstrække til også at omfatte alle mulige andre landes statsborgere, siger hun.
Det betyder dog ikke, at De Radikale er tilhængere af at ændre på reglerne nu og her.
- Vi (De Radikale, red.) hører nok ikke til dem, der er så frygteligt bekymrede. For vores tilgang er, at hvis en regel ikke virker efter hensigten, så ændrer vi den. Og vi er ikke nået dertil endnu, hvor vi synes, at der skal ændres på det, siger Camilla Hersom.
- Vi synes stadig, at det som udgangspunkt er en kæmpe fordel for vores land, at vi er en del af et indre marked med et åbent arbejdsmarked, lyder det fra den Radikale EU-ordfører.
Pulsslagene dunker med mere jævne mellemrum hos Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
Dansk Folkeparti kalder det en "meget foruroligende udvikling", mens Liberal Alliance slet og ret finder situationen "håbløs".
De knap 3000 østeuropæere på kontanthjælp svarer til 1,1 procent af det samlede antal konthjælpsmodtagere.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde