De Radikale vil alligevel ikke blokere penge fra satspuljen til at bekæmpe ungdomskriminalitet, skønt regeringen vil sænke den kriminelle lavalder til 14 år sammen med Dansk Folkeparti.
Sådan siger finansordfører Morten Østergaard (R) efter aftalen om satspuljen. For to uger siden truede han med at stoppe penge fra puljen sammen med sin socialdemokratiske kollega, Morten Bødskov.
Når regeringen alligevel får sin pakke mod ungdomskriminalitet betalt gennem satspuljen, er det en begmand til justitsminister Brian Mikkelsen (K), der præsenterede udspillet som en samlet pakke, mener Morten Østergaard.
- Regeringen har droppet at sænke den kriminelle lavalder som del af dén aftale, vi har lavet. Med satspuljen har vi undgået en lang række skrivebordsøvelser. I stedet har vi dirigeret penge ud i gadeplansaktiviteter i de kvarterer, hvor de kan gøre gavn. Hvad regeringen efterfølgende gør med Dansk Folkeparti, er vi ikke herre over, siger han.
Spørgsmål: - Set udefra virker det, som om I har renonceret på jeres krav?
- Det er Brian Mikkelsens pakke, som er forandret til noget, man dårligt kan kende igen, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde