R-ordfører er vanvittig utilfreds med forløb i teledatasag
Kristian Heegaard (til højre), retsordfører i Radikale Venstre, kalder forløbet i teledatasagen for stærkt kritisabelt. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Det er kritisabelt, at retssager kørte videre, selv om de kunne bero på mangelfulde data, siger ordfører.
Forløbet i teledatasagen er ikke et retssamfund værdigt.
Sådan siger De Radikales retsordfører, Kristian Heegaard, efter at han har læst Rigspolitiets og Rigsadvokatens redegørelse.
- Jeg er vanvittig utilfreds med den her proces, hvor der er flere end først antaget, der har vidst mere end først antaget, siger De Radikales retsordfører, Kristian Heegaard.
Ifølge redegørelsen har rigspolitichefen oplyst, at teledatasagen kort blev berørt i en telefonsamtale i starten af april 2019 med en afdelingschef i Justitsministeriet.
Rigspolitichefen bekræftede, at der var ledelsesmæssigt fokus på sagen.
Mødet mellem Rigspolitiet, Justitsministeriet og Rigsadvokaturen, der var kalendersat til den 4. april 2019, blev aflyst.
I stedet blev aftalt et nyt møde den 26. april 2019 mellem Rigspolitiet, hvor politidirektøren også var med, og Justitsministeriet. Rigsadvokaturen ikke blev indkaldt til.
Her blev bekymringen om, at de manglende teledata kunne have haft betydning for domstolenes afgørelse i sager, delt.
Politidirektøren oplyste desuden, at det var hans vurdering, at politiet potentielt stod over for at gennemgå en stor mængde sager.
Forhenværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) blev dog først orienteret om sagen efter valget 5. juni via medierne.
- At man ligger inde med de overvejelser allerede 26. april uden at gøre noget ved det, og at man først skriver ud til domstolene og advokaterne midt i juni er stærkt kritisabelt, siger Kristian Heegaard.
- Det vidner om, at man har ladet en masse sager køre, vel vidende at de beror på mangelfulde teledata. Det er ikke et retssamfund værdigt.
De Radikale vil indkalde nuværende justitsminister Nick Hækkerup i samråd om sagen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned