De Radikale kræver nu, at Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, engang for alle tager afstand fra såkaldte homofobiske udtalelser fra partimedlemmer og ansatte.
Kravet fra De Radikales ligestillingsordfører, Lone Dybkjær, kommer, efter at en medarbejder i pressetjenesten i en e-mail senest har luftet fordomme over for homoseksuelle. Tidligere har blandt andre Søren Krarup (DF) beskrevet homoseksuelle som "handicappede".
- Det er en grov mail, og Pia Kjærsgaard må melde ud, hvad partiet egentlig mener om homoseksuelle og lesbiske. Der kommer jo hele tiden forskellige udmeldinger, siger Lone Dybkjær.
- Det kan godt være, at Pia Kjærsgaard mener, at hun må opgive præsterne (Søren Krarup og hans fætter, Jesper Langballe, red.) Men her er det en ansat i hendes egen pressetjeneste, siger Lone Dybkjær.
De Radikales ligestillingsordfører mener således ikke, at det er nok, at Dansk Folkepartis pressechef, Søren Søndergaard, har lagt afstand til den omtalte e-mail.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde