R: Reformer fortsætter med social balance

Regeringen vil skaffe job til flere danskere. Derfor går SR-regeringen videre ad reformvejen, hvis den genvinder magten ved folketingsvalget. Der skal dog være social balance, så reformer ikke øger fattigdom.

Det siger De Radikales leder, økonomiminister Morten Østergaard, efter et udspil fra Dansk Arbejdsgiverforening, der vil have overførselsindkomsterne nedsat.

- DA sætter fingeren det rigtige sted. Der er et udtalt behov for at få flere danskere i arbejde i det kommende tiår. Derfor har jeg sat målet om tre millioner i arbejde, så vi altid er flere, der arbejder, end der skal forsørges, siger Morten Østergaard.

- Det er vigtigt, at der en en social balance, så reformerne får flere i arbejde og ikke skaber fattigdom, siger De Radikales leder.

Han vil sænke skatten på arbejde og hæve boligskatten, når den politiske aftale om skatten udløber i 2020.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) afviser DA's forslag.

- Det, synes jeg, er en virkelig dårlig idé. Vi taler om førtidspensionister, der er på førtidspension, fordi de ikke kan arbejde. For dem vil man sætte ydelsen ned med 4000 kroner, siger hun.

Morten Østergaard vil ikke kommentere DA's konkrete forslag. Han påpeger, at SR-regeringen har reformeret kontanthjælpen, så flere unge end før uddanner sig.

- Det er vigtigt, at vi på én og samme tid får flere danskere i arbejde og bevarer et stærkt, socialt sikkerhedsnet for dem, der har brug for en ekstra hånd i ryggen, siger Morten Østergaard.

Målet om, at tre millioner personer skal i arbejde, bliver dog ikke svært at indfri for regeringen.

Finansministeriet skønner, at der i 2025 vil være 2.990.000 personer i beskæftigelse, så regeringen skal reelt kun få 10.000 flere personer i arbejde via nye reformer, påpeger Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom i den liberale tænketank Cepos.

- Det kan lyde højt, at beskæftigelsen skal udgøre tre millioner personer. Men når de tre millioner først skal nås i 2025, er det ikke så ambitiøst.

- Der er i dag 2,1 millioner personer på overførselsindkomst, når man indregner folkepension. Betydeligt flere end 10.000 af disse kan komme i job via nye reformer, mener Mads Lundby Hansen.