Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) bryder en klokkeklar politisk aftale, når han banker samtlige Arbejdsmarkedskommissionens forslag i jorden.
Det mener De Radikale, der har fundet aftaleteksten frem fra førtidspensionsreformen i 2001.
Heraf fremgår det, at regeringen og forligspartierne skal mødes igen, hvis forudsætningerne for reformen ændrer sig. Og af en senere redegørelse til Folketinget om udviklingen på arbejdsmarkedet konkluderes det, at udgifterne til førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse i 2006 lå cirka 6,1 milliarder kroner - svarende til 60 procent - højere end skønnet ved reformen.
Derfor mener De Radikales finansordfører, Morten Østergaard, at regeringen bryder loven, hvis den ikke indkalder til nye forhandlinger om førtidspensionen.
- Uanset hvor reformangst regeringen er blevet, så kan den ikke løbe fra, at det er en del af den nuværende lovgivning, at vi skal revidere førtidspensionen, siger Morten Østergaard.
Han vil nu skrive til beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) for at få hende til at bekræfte, at regeringen agter at overholde førtidspensionsloven.
Også Dansk Folkeparti ønsker at se på førtidspensionssystemet. Finansordfører Kristian Thulesen Dahl (DF) opfordrer regeringen til at kigge nærmere på Arbejdsmarkedskommissionens forslag på førtidspensionsområdet.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker