Da De Radikales formand, Margrethe Vestager, modtog nyheden om, at Helle Thorning-Schmidt (S) er frikendt i skattesagen, blev hun jublende glad. Og det var ikke kun på S-lederens vegne.
Skattesagen har nemlig skygget for vigtige politiske problemer, mener Vestager.
- Jeg kaldte det først og fremmest en "møgsag", fordi den har optaget for meget plads for de politiske problemer, siger Margrethe Vestager.
R-lederen fortæller, at hun hele vejen igennem, mens sagen rullede, fik meldinger fra socialdemokraterne om, at det nok skulle ordne sig.
- Den besked har jeg forsøgt at holde mig til, siger Magrete Vestager, der udtrykker stor medfølelse for Helle Thorning-Schmidt og hendes familie.
- Jeg vil ikke ønske det for min værste fjende med alle de spisesedler om ret så personlige forhold, siger Vestager.
De Radikale håber nu, at personsager kan blive skubbet til side til fordel for politiske diskussioner. Om De Radikale ønsker flere af de diskussioner, som de i den seneste tid har haft med S og SF, vides ikke.
Spørgsmål: Tror du, at de seneste gnistre mellem R og S-SF er blevet udskudt på grund af skattesagen?
- Det er ikke til at vide. Vores uenighed om skat er ikke nogen ny diskussion, så den har ikke meget med denne skattesag at gøre, siger Vestager.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned