Der skal reformer af efterløn og dagpenge på bordet, hvis De Radikale skal lægge stemmer til regeringens genopretningsplan. Det siger partiets leder, Margrethe Vestager, inden forhandlingerne går i gang torsdag formiddag.
- Vi har ét krav, som regeringen skal imødekomme, hvis vi skal i realitetsforhandlinger: Vi skal have reformer på bordet, så vi sikrer, at hele regningen bliver betalt, siger Margrethe Vestager til Ritzau.
Hun henviser til, at De Radikale har fremlagt sin egen genopretningsplan, som ifølge partilederen både vil virke på kort og lang sigt.
- Der er hverken flertal for besparelser på kommuner eller klapjagt på de fattige. Derfor er det eneste økonomisk ansvarlige at sætte reformarbejdet i gang med det samme, siger hun.
Hvis regeringen skal igennem med sin plan, skal den ikke alene overbevise Dansk Folkeparti, men også oppositionen. Ændrede overførselsindkomster er nemlig bundet op med et bredt forlig. På forhånd har Socialdemokraterne og SF taget afstand fra planen. Også DF har udtrykt skepsis over for, at planen vil ramme pensionister og mennesker på overførselsindkomster.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde