En politisk sygdom plager Danmark: VKO.
Så hårdt er budskabet fra Det Radikale Venstres afgående landsformand, Søren Bald. Han betegner i sin afskedstale på partiets landsmøde i Nyborg regeringen og Dansk Folkeparti som en politisk virus, der i det sidste årti har inficeret landet, og skal nedkæmpes med radikal medicin.
- Man taler hele tiden om smitterisikoen for den nye influenza, type H1N1. Den skulle være så og så farlig, men Danmark er langt mere truet af den politiske smitte med typebetegnelsen DFVK, siger Søren Bald.
Den radikale medicin er ifølge den snart forhenværende landsformand, at Helle Thorning-Schmidt (S) bliver statsminister. Det skal dog ske på De Radikales præmisser og uden hjælp fra Dansk Folkeparti.
- Vi har sagt, og vi mener stadig, at hvis flertallet bag regeringen forsvinder, så vil vi pege på socialdemokraternes leder. Vi vil sikre en ny politisk ledelse, en ny politisk retning og et opgør med VKO's linie og kontraktpolitikkens blindgyder. Gerne bredt samarbejde, men ikke på Dansk Folkepartis præmisser. Vi radikale er det bedste middel mod DFVK-virussen, siger Søren Bald.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker