Mens statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) onsdag understregede, at regeringen med sin genopretningspakke for dansk økonomi "beder alle danskere klare sig for dét, de har, i de næste 730 dage", så lyder der andre toner fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Herfra lyder meldingen, at pakken har en historisk skæv fordelingsprofil.
- Det er dem med færrest penge, der kommer til at betale for det her, siger AE-chefanalytiker Jonas Schytz efter at have haft planen gennem regnemaskinen.
Han peger på, at regeringspakken ud over en fastfrysning af overførselsindkomsterne også fastfryser personfradraget, hvilket går relativt hårdest ud over små indkomster.
- Hvis man ser på, hvor stort et tab, pakken samlet set giver i 2013, så får de 10 procent fattigste et tab på 3,25 procent af deres indkomst, og de 10 procent rigeste får et tab på 0,13 procent af indkomsten. Altså en forskel på en faktor 25, lyder det fra chefanalytikeren
Spørgsmål: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ligger jo klart til venstre i det politiske billede, så det kommer måske ikke bag på så mange, at udregninger fra jer er vand på oppositionens mølle. Kommer din konklusion bag på dig?
- Når regeringen foreslår reelt at skære i overførslerne samtidig med, at man reelt reducerer personfradraget, så vidste jeg godt - også før jeg lavede beregningerne - at det er historisk skævt. Men at der er med en faktor 25, er nok lidt overraskende, siger Jonas Schytz.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde