Sådan siger De Radikales EU-veteran Sven Skovmand. I 1972 var han medstifter af Folkebevægelsen mod EU, som han fra 1979 til 1884 repræsenterede i EU-Parlamentet.
- Jeg er ikke i tvivl om, at Folkebevægelsen får et mandat, som situationen er i EU. Hvis de stiller op, går jeg ud fra, at det bliver i valgforbund med os, siger Sven Skovmand.
I 2009 lukkede og slukkede Junibevægelsen. Den konkurrerede kraftigt om mandaterne med Folkebevægelsen i 1999 ved at få valgt skuespilleren Jens Okking, som siden skiftede til Folkebevægelsen. Sven Skovmand ser plads til bevægelse og parti.
- Jeg tror ikke, at vi vil slås. Det gjorde vi heller ikke med Junibevægelsen. Der kommer ikke færre stemmer på EU-modstandere, fordi der opstiller to lister i stedet for én. Så jeg kan ikke se, at det skulle være til skade for nogen af dem, siger EU-veteranen.
Han afviser, at Folkebevægelsen reelt styres af Enhedslisten, som har leveret de seneste to EU-parlamentarikere, Ole Krarup og Søren Søndergaard.
Det mener veteranen, Retsforbundets Ib Christensen, som fra 1984 til 1994 sad i EU-Parlamentet for Folkebevægelsen.
- Det skader Folkebevægelsen, at man kun opstiller medlemmer af Enhedslisten. Først Ole Krarup og nu Søren Søndergaard. Folkebevægelsen skal næste gang vise sin politiske alsidighed ikke at opstille én fra Enhedslisten, men for eksempel en radikal, siger han.
Ib Christensen har forladt Folkebevægelsen i protest mod ensidighed, som ifølge ham får borgerlige EU-modstandere til at stemme på Dansk Folkeparti.
Søren Søndergaard har sat sig i parlamentets venstresocialistiske gruppe i strid med bevægelsens valggrundlag, mener Ib Christensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker