Radikal omfavnelse er ikke rar for Kristian Jensen
De Radikale har fredag bragt helsides annoncer med Venstres næstformand Kristian Jensen (V). Foto: /ritzau/Jens Dresling
/ritzau/Jens Dresling
Kommentator Erik Holstein tror ikke, at De Radikale gavner Kristian Jensen med annoncer med V-næstformanden.
De Radikales vedvarende flirt med Venstres næstformand, Kristian Jensen, har fredag fundet en ny form.
I helsidesannoncer ses et stort billede af Kristian Jensen, med De Radikale som afsender, under sloganet "Gør Danmark Større".
Intentionen er at bakke op om næstformandens linje i Venstre. Men i virkeligheden kan annoncerne have den modsatte effekt, mener Altingets politiske kommentator Erik Holstein.
- Jeg tror ikke, Kristian Jensen er ubetinget glad for det her. Det er ikke den slags venner, han har behov for.
- Det er meget få af Venstres vælgere, der er enige med De Radikale. Så derfor er det en lidt tvivlsom omfavnelse, siger han.
I Venstre er det et klart mindretal, der bakker op om radikal politik. Langt hellere ser venstrevælgerne, at kursen med en stram udlændingepolitik holdes, lyder analysen.
Kristian Jensen kan derfor blot håbe på, at den radikale flirten falder til ro, så han kan holde fast i rollen som næstformand et godt stykke endnu.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) går nemlig foreløbigt ingen vegne, mener Erik Holstein.
- Løkke ser ud til at have genfundet lysten til at være statsminister, og der står ikke umiddelbart et kæmpe internationalt topjob og venter på ham.
Netop derfor kan De Radikale også slippe af sted med at gøre kur til Kristian Jensen. For de vil ikke blive konfronteret med ham som en statsministerkandidat foreløbigt.
Og siden intet tyder på, at De Radikale foreløbigt får flere stemmer end Dansk Folkeparti eller kan finde et alternativt flertal uden DF, er truslen om et skift til blå blok blot tom snak, vurderer Erik Holstein.
- Medmindre der skulle ske det meget usandsynlige, at Løkke skulle gå af, så er det utænkeligt, at De Radikale skifter side på kort sigt, siger han.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned