Radikale favner bredt
Kristian Stokholm og Talat Hussain fra Radikale Venstre klør på med valgkamp, selv om de ikke har de bedste udsigter til at blive valgt. Foto: Lise Ravnkilde
Lise Ravnkilde
Fire kandidater arbejder for at få Radikale Venstre med i byrådet.
LOLLAND Radikale Venstre (R) er ikke store på Lolland. Ifølge spidskandidaten for partiet, Kristian Stokholm, er Lolland ikke traditionelt radikalt land.
Derfor er Radikale Venstre også i valgforbund med Lokallisten Lolland.
- Det er rent taktisk, vi kommer nok ikke ind i byrådet, og de kommer nok ikke ind i regionsrådet, men måske kan vi sikre hinanden flere mandater de to steder, forklarer Kristian Stokholm.
Udover Kristian Stokholm har Radikale Venstre tre andre på kandidatlisten. En af dem er Talat Hussain, ved sidste kommunalvalg stillede han op for Venstre.
Denne gang er det lidt anderledes.
- Venstre sad allerede i byrådet, de var et stort parti med garvede politikere og mange ting at trække på, fortæller Talat Hussain.
Partiet har ingen ungdomsafdeling på Lolland.
- Hver gang vi får nogle radikale unge, flytter de for at uddanne sig, når de kommer tilbage, er de voksne, fortæller Kristian Stokholm.
Manglen af unge mærker kandidaterne også, når der skal hænges plakater op.
- Vi får hjælp af radikale i Guldborgsund, fortæller Kristian Stokholm.
De mener, de kan profilere sig overfor små virksomheder.
- Og så skal vi have nogle el-ladestandere i Lolland, siger Talat Hussain.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned