En efterlønsreform står øverst på De Radikales ønskeseddel for at skaffe nok i arbejde til at betale velfærden, når flere ældre går på pension, men skal forsøges af langt færre yngre. Efterlønnen virker langt mere effektivt end samtidige reformer af skat, dagpenge, førtidspension samt sygefravær.
Det siger De Radikales leder, Margrethe Vestager.
- Hvis man skal gøre noget enkelt og effektivt, skal man fremskynde reform af efterlønnen. Ellers skal man både lave en skattereform, førtidspensionsreform, dagpengereform og se på sygefraværet, siger hun.
De Radikale kan ikke stemme for S-SF's skatteudspil. Partiet vil halvere dagpengeperioden til to år med højere ydelser. Desuden skal ledige have bedre hjælp til at komme i job, ligesom alle skal stå i en A-kasse, som unge ledige lettere skal kunne komme ind i, så de ikke havner på kontanthjælp, siger hun.
Trods uenigheder med S-SF ser Margrethe Vestager gode muligheder for at lave reformer, hvis magten skifter efter næste folketingsvalg.
- Der er gode muligheder, for konsekvenserne af ikke at gøre det er så massive for borgerne. Reformer skal opretholde og forhåbentlig udbygge vor velfærd. Uden reformer skal kernevelfærden holde for: Uddannelse, ældreomsorg og sundhedsvæsen, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker