Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti står over for svære dilemmaer, hvis oppositionen får flertal efter næste folketingsvalg. For deres vælgere ønsker at inddrage De Radikale mere end Enhedslisten.
Det gør det svært at opfylde løfter om eksempelvis at rulle dagpengereformen tilbage, skriver dagbladet Børsen.
Ifølge en Greens-måling foretrækker 69 procent af vælgerne et flertal med De Radikale frem for med Enhedslisten, som blot 17 procent peger på.
Når det gælder regeringsdannelse, foretrækker 41 procent af alle vælgerne en regering bestående af Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og De Radikale, mens 26 procent peger på en smallere S-SF-regering. Det vil udfordre oppositionspartierne, understreger kommunikationsrådgiver og politisk kommentator Peter Goll.
- Udfordringen for S og SF er, at de er nødt til at kommunikere, at de ønsker at få De Radikale med i en regering, for det er det mest populære. Men spørger man til, om vælgerne ønsker at gennemføre den politik, De Radikale står for, får man nogle helt andre svar.
- Når det gælder udlændingepolitikken befinder De Radikale sig på den yderste venstrefløj sammen Enhedslisten, mens de på den økonomiske politik er ude på højrefløjen sammen med De Konservative med ønsket om vidtgående reformer, siger Peter Goll til Børsen.
Ser man udelukkende på S-vælgerne, peger 53 procent på en regering med tre partier, og hos SF-vælgerne vil 51 procent have De Radikale med.
Det kan presse S og SF til at indrage R, selv om flere meningsmålinger har givet S og SF flertal alene sammen med EL.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde