Hvis ikke Socialdemokraterne og SF vil være med til at lave reformer, der skal forbedre de offentlige finanser med cirka 30 milliarder kroner, vil De Radikale ikke være med i en regering.
Det siger De Radikales leder, Margrethe Vestager, til Politiken.
Hun er så bekymret for den danske økonomi på langt sigt, at hun nu lancerer en genopretningsplan, som skal sikre, at der fortsat er penge til at betale for folkeskolen, sygehusene og de ældres pleje.
- Det forudsætter, at man er parat til at forbedre de offentlige finanser med i omegnen af 30 milliarder kroner, siger Margrethe Vestager til Politiken.
Dermed skærper De Radikales leder kravene til de potentielle regeringspartnere Socialdemokraterne og SF.
Hjørnestenen i De Radikales plan er afskaffelse af efterlønnen og forkortelse af dagpengeperioden fra fire til to år. Tilsammen
skal det sende 103.000 flere i arbejde og forbedre de offentlige finanser med 22,5 milliarder kroner.
Men det er forslag, som hverken Socialdemokraterne eller SF vil være med til.
- Det er jo ingen hemmelighed, at vi hverken ønsker at forringe dagpengereglerne eller ændre på efterlønsforliget, siger Socialdemokraternes leder, Helle Thorning-Schmidt, til Politiken.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde