Ord er ikke nok. Der skal handling til.
Sådan lyder reaktionen fra De Radikale oven på statsminister Lars Løkke Rasmussens 10-punktsplan for Danmark frem mod 2020.
- Problemet er jo, at det jo ikke er nok bare at holde taler. Der skal leveres og lige nu styrer vi mod afgrunden, mens regeringen ser passivt til. Vi møder gerne op til forhandlinger, men vores krav vil være, at vi så tager fat på arbejdet, siger næstformand i De Radikales folketingsgruppe, Morten Østergaard.
Venstres Lars Løkke Rasmussen har opstillet 10 mål for samfundsudviklingen, der blandt andet skal sikre bedre energieffektivitet, mere rigdom, bedre uddannelser og integration. Morten Østergaard mener, at statsministeren gambler med sin troværdighed.
- Er det et udtryk for, at regeringen erkender, at den ikke når sine mål for 2015, når den nu opstiller pejlemærker ude i 2020, spørger Morten Østergaard.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker