Hvis de Radikale ikke kommer med i en aftale med regeringen og Dansk Folkeparti om at forringe efterlønnen, vil S-formand Helle Thorning-Schmidt blive mødt med et krav om at skrive et opgør med efterlønnen ind i et regeringsgrundlag efter et valg.
Det skriver Berlingske.
Dermed lægger de Radikale ekstra pres på Thorning, der går til valg på at bevare efterlønnen, men samtidig ønsker De Radikale med i regering.
- Det er helt klart, at uanset hvad der måtte ske i de kommende forhandlinger, så vil en udfasning af efterlønnen eller en efterlønsreform være en del af vores krav til et regeringsgrundlag, siger Morten Østergaard, næstformand i den radikale folketingsgruppe.
- Det vil være et krav fra os i forbindelse med forhandlinger om et regeringsgrundlag, fordi vi har svært ved at se bedre alternativer til at løse Danmarks økonomiske udfordringer.
- Det nye er, at vi lige nu sidder i nogle forhandlinger, fordi andre partier i Folketinget har besindet sig, siger Morten Østergaard.
Socialdemokraterne afviser dog forslaget.
- Vi har hele tiden vidst, at de ville komme med det krav. Men med al respekt vi starter altså ikke forhandlingerne på nuværende tidspunkt, siger Henrik Sass Larsen (S) til Berlingske.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde