Alt tyder på, at regeringen skal forhandle sin genopretningspakke på plads med Dansk Folkeparti.
S og SF har forladt det første forhandlingsmøde med dystre miner, og nu tyder meget på, at også De Radikale er på vej ud af forhandlingerne.
De Radikale kræver nemlig, at der skal reformer af efterløn og dagpenge på bordet, hvis oppositionspartiet skal lægge stemmer til regeringens genopretningsplan. Men det vil regeringen ikke være med til.
- Det virker som om, regeringen gerne vil have det overstået, og dermed skubber de problemerne foran sig. Jeg synes, regeringen skal konkludere. Men det må være fristende at få betalt hele regningen, som vi lægger op til, siger De Radikales leder, Margrethe Vestager.
Hverken S, SF eller R har officielt forladt forhandlingerne, men reelt er der ikke meget at tale om, lyder det fra oppositionen.
Med de tre partier ude af de reelle forhandlinger kan regeringen få svært ved at gennemføre en central del af planen inden et valg. Oppositionspartierne er nemlig med i det politisk forlig om overførselsindkomster, som regeringen vil låse fast de næste to år.
Det kan betyde, at regeringen først kan komme igennem med sine ændringer efter et valg.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde