Efter ugers intense diskussioner, ja, vel egentlig skænderier, i oppositionen om især skattepolitikken, rækker de Radikale nu hånden ud mod Socialdemokraterne og SF.
I et debatindlæg i Berlingske Tidende skriver partileder Margrethe Vestager og skatteordfører Niels Helveg Petersen, at de er klar til at lægge stridsøksen på hylden og sætte sig ned og tale ordentligt sammen, skriver Berlingske Tidende.
- Lad os lægge skænderiet og de ultimative krav på hylden, se bæstet i øjnene og stå sammen om at udfordre regeringen, hvor det virkelig gør ondt. For når det kommer til stykket, har vi en stor fælles interesse i at bryde VKOs flertal og samtidig vise befolkningen, at vi er i stand til at rette op på de fundamentale svigt, som Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti har begået mod Danmarks økonomi og de kommende generationers velfærd, lyder ordene blandt andet fra den radikale top.
På sidste weekends socialdemokratiske kongres i Aalborg var det S-formand Helle Thorning-Schmidt, der sendte et klart signal til de Radikale om at sige endegyldigt til eller fra over for oppositionsarbejdet.
Socialdemokraterne hilser oplægget meget velkomment, men vil ikke ændre et komma i deres skatteudspil.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker