Nok er nok.
Det siger De Radikales finansordfører, Morten Østergaard, til regeringens aktstykke om øget grænsekontrol, som oppositionen nu kræver flyttet til folketingssalen, hvor regeringens forslag savner et sikkert flertal.
- Mindretallet bag aftalen - regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas-Møller - er efterhånden helt isoleret. Sagen er efterhånden mere speget, end den er røget. Derfor vil jeg opfordre regeringen til at trække aktstykket, siger Morten Østergaard.
Han peger dels på international modstand med skepsis fra EU-kommissionen og advarsler fra den tyske regering mod grænsekontrollen. Desuden understreger han den prekære parlamentariske situation, hvor regeringen risikerer at komme i mindretal.
- Regeringen bør undgå en hård kamp i folketingssalen, hvor man muligvis vinder med et enkelt mandat, men så udstiller et dybt splittet Danmark overfor en omverden, der måbende ser til, siger han.
Spørgsmål: - Er oppositionen ikke mere interesseret i politisk drilleri? At flytte et aktstykke til folketingssalen er traditionelt Enhedslistens metode til at sætte fokus på en sag?
- VKOs flertal i finansudvalget afspejles ikke i folketingssalen. Derfor er det uhensigtsmæssigt at vedtage aktstykket i udvalget.
- Man kan ikke kalde det drilleri, når regeringen ikke kan godtgøre, at det er i overensstemmelse med vore internationale forpligtelser, og vore nabolande retter skarp kritik.
Morten Østergaard afviser, at oppositionen står splittet, fordi S-SF støtter flere toldere, men er imod toldbygningerne, mens De Radikale og Enhedslisten er imod mere grænsekontrol.
- Vi afviser ikke at ansætte flere toldere til at styrke indsatsen med efterretninger og i baglandet, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub