Uregerlige unge er svigtede børn, som ikke hjælpes med en elektronisk fodlænke. Det er endnu en retspolitisk sejr for Dansk Folkeparti.
Det siger De Radikales retsordfører, Lone Dybkjær om fodlænke, som indgår i regeringen pakke mod ungdomskriminalitet. Pakken præsenteres onsdag i København af justitsminister Brian Mikkelsen (K) og socialminister Karen Ellemann (V).
- Det er forældrenes og kommunernes ansvar, at vi ikke får børn på den glidebane, når de er 12 år. Med fodlænken kan man holde opsyn med børnene. Men vi skal give dem resocialisering eller anbringelse. De skal individuelt tages hånd om. Fodlænke er ikke vejen frem, siger Lone Dybkjær.
I 2007 afsonede godt 1100 voksne dømte i hjemmet med en elektronisk fodlænke. Men voksne forbrydere kan ikke sammenlignes med 12-årige børn, mener hun.
- Hvis der overhovedet intet indhold er i hjemmet, er det jo meningsløst. Enhver sammenligning med voksne er helt ude i hegnet - Herre du milde - der er tale om børn. Dansk Folkeparti har fået sin vilje. De fik dem ikke anbragt i fængsler, men så kan de anbringe dem i andre fængsler, nemlig fodlænke. Jeg er rystet over den udvikling, dette område tager i Danmark, siger Lone Dybkjær.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker