Mens SF stejler, ser De Radikale positivt på Venstres forslag om at hæve bødestraffen markant for demonstranter, der deltager i ulovlige demonstrationer, begår hærværk eller trænger igennem politiafspærringer.
- Jeg synes, det er en udmærket idé. Jeg går ud fra, at der kommer dommere og alt muligt ind over, så de unges retssikkerhed er sikret. Jeg tror, at det er en metode, der vil virke. Her snakker vi altså ikke om, at man ikke må gå i demonstration, men at man bryder nogle retningslinjer for demonstrationen. Jeg synes, bøder kan være en udmærket idé. Jeg tror, det kan være virkningsfuldt, siger De Radikales retsordfører Lone Dybkjær.
Venstres såkaldte "lømmelpakke" indebærer, at bøden for eksempelvis at deltage i en ulovlig demonstration hæves fra 600 kroner i dag til 6000 kroner. Derudover skal det for eksempel koste 10.000 kroner at deltage i gadeoptøjer. SF er skeptiske, mens Socialdemokraterne er positive.
De Radikale er generelt skeptiske overfor virkningen af højere straffe.
Spørgsmål: Hvorfor tror du, det virker her?
- Jeg tror sådan set, at penge godt kan have en virkning, siger Lone Dybkjær.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned