Selv om Det Radikale Venstre får drøje hug af blandt andet fagbevægelsen for forhandlingerne om efterlønnen, der truer med at splitte oppositionen, bakker de radikales bagland op om partileder Margrethe Vestager. Det skriver af Politiken.dk.
- Jeg har sonderet terrænet, og der er ekstrem stærk opbakning alle steder fra, siger de radikales landsformand Klaus Frandsen.
I de seneste meningsmålinger er regeringen og støttepartiet Dansk Folkeparti samlet gået frem, så oppositionens forspring er snævret en del ind.
I fagbevægelsen kritiserer man, at de radikale risikerer at få fjernet efterlønnen, men samtidig bane vej for en ny periode med Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister.
Klaus Frandsen citerer et partimedlem for, at situationen er så klar i partiet, fordi man snorlige har fulgt en strategi, der blev lagt efter sidste valg.
- Lykkes det at indgå en aftale om at afskaffe efterlønnen nu, vil vi stå ved den. Og vi vil også i en ny regeringsdannelse kæmpe for at afskaffe efterlønnen, siger Klaus Frandsen.
- Der er ikke tvivl om, at de radikale ønsker en ny regering. Men en ny regering er intet værd, hvis man ikke kan udføre radikal politik, siger Klaus Frandsen til Politiken.dk.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde