Lastbiler og biler snegler sig gennem Nørreballe. Arkivfoto: Claus HansenClaus Hansen
Kasper Roug, socialdemokratisk folketingsmedlem valgt på Lolland, kalder det uansvarligt, at byrådet har fejet Vejdirektoratets forslag til omfartsvej ved Nørreballe af bordet. Han er ikke bare skuffet. Han er sur.
Kasper Roug, socialdemokratisk folketingsmedlem valgt på Lolland, kalder det uansvarligt, at byrådet har sendt et høringssvar på seks linjer og forkastet Vejdirektoratets frem forslag til udbygning af Rute 9, men udelukkende vil i dialog med Vejdirektoratet.
- Det er decideret uansvarlige så sent i processen at synes, at udbygningen af infrastrukturen er en fejl. De skolder Nakskov og Vestlolland og det er jeg meget sur over, siger han.
Anbefaler nordlig omfartsvej
Vejdirektoratet har fremlagt fire modeller for omfartsvej syd eller nord for Nørreballe og en 0+-løsning, som dækker over cykelsti og støjskærm i den vestlige ende af byen.
Annonce
Ligesom Lollands borgmester, Holger Schou Rasmussen, og det socialdemokratiske flertal i byrådet, anbefaler Kasper Roug en omfartsvej nord for Nørreballe.
Lolland bliver jo gjort til grin.
Kasper Roug (S), folketingsmedlem
Tages som gidsel
Venstres bekymring er, at når først én af Vejdirektoratets modeller er valgt, så sker der ikke yderligere for Lollands infrastruktur.
Fem løsninger for udbygning af rute 9
Vejdirektoratet har undersøgt fire løsninger til en omfartsvej ved Nørreballe og en såkaldt 0+-løsning.
Kort nord: 4,4 kilometer omfartsvej nord for Nørreballe som en almindelig landevej.
Nord: Fem kilometer omfartsvej nord for Nørreballe som motortrafikvej.
Lang nord: 6,4 kilometer motortrafikvej nord for Nørreballe.
Syd: 7,9 kilometer motortrafikvej syd for Nørreballe.
0+-løsning: En forlængelse af eksisterende cykelsti fra Nørreballe til Sørup og en støjskærm i den vestlige del af Nørreballe.
Kilde: Kilde: Vejdirektoratet
Tine Vinther Clausen (V) har tidligere sagt til Folketidende, at Vejdirektoratets modeller ikke løser det egentlige problem med meget og tung trafik på Rute 9 hele vejen fra Maribo til Tårs.
- Man får slet ikke løst udfordringen og tager én landsby som gidsel. Ingen af de løsninger, vi er blevet præsenteret for, duer. Hvis vi i stedet havde en masterplan for hele Rute 9, hvor den trin for trin blev udbygget, ville det være lettere at sige ja, sagde hun.
Kasper Roug forstår ikke beslutningen om at sige nej. Foto: Palle Nevad FrandsenPalle Nevad Frandsen, FT
Lolland til grin
- For mig er det helt ubegribeligt, at man ganske enkelt modarbejder bedre infrastruktur. Der har i mange år været arbejdet på at opgradere Rute 9, og det er mig en gåde, at man vil sige nej til bedre infrastruktur. Lolland bliver jo gjort til grin, siger Kasper Roug.
Selv om han er forbløffet over Lolland Kommunes høringssvar, så arbejder han videre på Christiansborg på at lande en aftale om en omfartsvej ved Nørreballe.
- Jeg har kridtet banen op på Christiansborg, for det er en vigtig sag for Lolland, siger Kasper Roug.
Blandt hans Rute 9-kolleger på Christiansborg er især fynske folkevalgte, som arbejder for en hurtigere forbindelse over Lolland og sydpå via Femern-forbindelsen.
Annonce
Der er afsat 394 millioner kroner til udbygning af Rute 9 ved Nørreballe, og forligskredsen på Christiansborg tager muligvis stilling til Nørreballe-projektet 2. april.