Rasmus Paludans parti er tæt på at være klar til valg
Rasmus Paludans parti Stram Kurs nærmer sig de nødvendige vælgererklæringer for at blive opstillingsberettiget. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Stram Kurs er oppe på knap 18.000 vælgererklæringer, og dermed er der ikke langt til de nødvendige 20.109.
Partiet Stram Kurs med indvandringskritiske Rasmus Paludan i spidsen er fredag morgen oppe på 17.739 vælgererklæringer.
Det oplyser Økonomi- og Indenrigsministeriet til TV2. Det kræver mindst 20.109 at stille op til Folketingsvalget.
Stram Kurs kan nå at blive opstillingsberettiget til folketingsvalget, alt efter hvornår valget bliver udskrevet. Det skal afholdes senest 17. juni.
Et parti skal senest melde sig som opstillingsberettiget 15 dage inden valgdagen.
Blot det seneste døgn har partiet fået flere end 2000 vælgererklæringer.
Stram Kurs ønsker ifølge sin hjemmeside blandt andet at forbyde religionen islam, udtræde af internationale konventioner om flygtninge, udvise alle ikkevestlige personer, der har fået asyl, og udvise alle ikkevestlige personer, der ikke er statsborgere.
Personer, der har fået statsborgerskab, skal ifølge partiet have det vurderet og i udgangspunktet annulleret.
Paludan har den seneste tid været meget i vælten. Før påske og påsken over gennemførte han flere demonstrationer. Disse er fortsat næsten på daglig basis siden hen.
Paludan har blandt andet kastet med og brændt koraner. Det har udløst optøjer på blandt andet Nørrebro i København, og Paludans demonstrationer er sket under stort politiopbud.
Efter uroligheder og alvorlige trusler mod hans person udstedte Københavns Politi i en periode forbud mod, at Paludan måtte demonstrere i politikredsen.
Der er desuden startet en indsamling i hans navn, hvor folk, der føler sig provokeret af ham, donerer penge til Dansk Flygtningehjælp.
Fredag morgen er der indsamlet næsten to millioner kroner, hvilket overgår tidligere indsamlinger i organisationen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker