Råstoffer skal være grobund for Grønlands selvstændighed

Et potentiale til at kickstarte Grønlands økonomiske vækst ligger i landets undergrund.

Håbet hos landets regeringsparti, Inuit Ataqatigiit, er, at råstofpengene på sigt kan understøtte landets arbejde for at blive en selvstændig stat.

Men trods den store interesse i de mineraler og råstoffer, der befinder sig i de grønlandske fjelde og bugter, er det "ret begrænset", hvad der er på vej af mineprojekter.

Det siger Jakob Kløve Keiding, chefkonsulent på afdelingen for kortlægning og mineralske råstoffer på Grønlands og Danmarks Geologiske Undersøgelser (Geus).

- Selskaberne har alle ambitioner om at starte en mine, men der er ikke mange projekter, som er tæt på at kunne realiseres, siger han.

Branchen udgør kun omkring én procent af økonomien. Der er nemlig langt fra udnyttelsestilladelse til en rentabel produktion.

Den erfaring man også har gjort sig i Lumina Sustainable Materials, der er Grønlands eneste fuldt aktive mine.

Ti år er der gået siden udnyttelsestilladelsen kom i hus. Alligevel har der endnu ikke været overskud i forretningen.

Ifølge direktør i selskabet Bent Olsvig Jensen skyldes det især administrative udfordringer, der har gjort processen besværlig.

Han håber på mere smidighed fra grønlandske myndigheder, der hjemtog råstofområdet fra Danmark i 2010.

Flemming Getreuer Christiansen har fulgt branchen i mange år og er selvstændig konsulent og eks-vicedirektør i Geus.

Ifølge ham er det politiske kursskifter, der skaber usikkerhed.

- Man skal have en balance mellem, at det er attraktivt for investorer, samtidig med at selvstyret får en pæn del af overskuddet. Der skal også tages hensyn til miljøet.

- Der er nok mange, der vil sige, at kravene generelt er for hårde - den potentielle gevinst er ikke nok, siger han.

Debatten om råstoffer er eksploderet forud for det grønlandske valg den 11. marts, efter at DR viste dokumentaren "Grønlands hvide guld", der handler om kryolitudvinding i landet frem til 1987.

Bent Olsvig Jensen savner stemmer i Danmark, der forholder sig til filmens pointe om, at Grønland ikke blot har været en udgift, men har potentiale.

- Det, som vi alle kan se med det projekt, er, at det tilsyneladende genererede en voldsom mængde penge, der havde afledte effekter. Men de kom uden for Grønland, siger direktøren.

/ritzau/