Rederiforening: Klogt at droppe transportøransvar
Danmarks Rederiforening roser statsministeren for at tage hensyn til færgetrafikken i grænsekontrollen.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) får ros fra Danmarks Rederiforening i forbindelse med indførelsen af midlertidig grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse.
For i modsætning til svenskerne har den danske regering droppet at lægge ansvaret for grænsekontrollen over på transportøren.
- Det er klogt og fornuftigt af statsministeren i første omgang at lade myndighederne påtage sig kontrolopgaven og undlade at indføre den svenske løsning, hvor id-kontrollen ligger hos transportøren.
- Det sikrer en væsentlig mere smidig transport over grænsen, siger administrerende direktør Anne H. Steffensen fra Danmarks Rederiforening i en pressemeddelelse.
Den svenske regering kræver, at bus-, tog- og færgeselskaber kontrollerer, at alle passagerer har gyldige identifikationspapirer på sig, når de passerer grænsen.
Hvis kontrollen svigter, vanker der en bøde på 50.000 svenske kroner, og derfor har DSB og HH Ferries, der sejler mellem Helsingør og Helsingborg, måtte hyre vagter til opgaven med ekstraomkostninger og forsinkelser til følge.
Men det bliver altså ikke aktuelt ved den dansk-tyske grænse, og det hilser Rederiforeningen altså velkommen.
- Den danske regering har valgt at prioritere fri bevægelighed, sådan at transporten på tværs af grænsen til Tyskland påvirkes så lidt som muligt.
- Det er en god og klog prioritering, som regeringen skal roses for i denne svære situation, siger Anne H. Steffensen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned