Efter anmodning fra Japan er EU-Kommissionen gået i gang med at forberede en hjælpeindsats i kølvandet på de massive ødelæggelser fra jordskælvet og tsunamien.
Japan har anmodet om rednings- og eftersøgningshold fra EU samt redningshunde til de igangværende operationer for at finde overlevende efter katastrofen.
- Japan er et af de bedst forberedte lande i verden til at håndtere katastrofer, men omfanget af dette jordskælv og tsunamien betyder, at international bistand er nødvendig, siger Kristalina Georgieva, EU-kommissær for humanitær bistand og kriseberedskab.
EU-Kommissionen har nu aktiveret EU's civilberedskab, og der arbejdes på at komme Japan til hjælp "så hurtigt som muligt".
- Europas civilberedskab er fuldt mobiliseret for at hjælpe Japan med at overvinde denne enorme tragedie, siger Georgieva.
EU-Kommissionen oplyser samtidig, at to hold med eksperter i civilbeskyttelse, som i øjeblikket befinder sig i Indonesien, er klar til at tage til de berørte områder i Japan hvis nødvendigt.
31 lande deltager i EU's civilberedskab. Udover de 27 EU-lande gælder det Kroatien, Island, Norge og Liechtenstein. Landene indsender materiel eller mandskab, som kan sættes ind ved katastrofer i hele verden
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker