Regering er enig med EL om erhvervsudspil
Dermed har regeringen flertal for forslaget, som søndag forhandles med Liberal Alliance, De Konservative og Venstre.
Liberal Alliance forhandler videre med regeringen trods forståelsen med Enhedslisten, siger politisk leder Anders Samuelsen til TV2 News.
- Vi har brugt en lillebitte smule tid på at diskutere den del, og så har vi brugt en masse tid på at diskutere skattereform, siger han.
Regeringen har flertal for en skattereform med de Konservative og Liberal Alliance, påpeger han.
Virksomheder kan ifølge regeringens skatteudspil afskrive 115 procent, når de investerer i maskiner og andet udstyr. Tilbuddet skal øge investeringerne med 15-20 milliarder kroner. Det vil ifølge regeringen sikre job til 7500 ekstra personer i 2012 og 2013.
Mens regeringen vil åbne et "investeringsvindue", har Venstre foreslået en skattepakke for erhvervslivet.
Hvis Venstre støtter "investeringsvinduet", kan det bane vej for en skattereform mellem regeringen og Venstre samt måske De Konservative og Liberal Alliance. Venstres holdning til regeringen blev ifølge kilder opblødt ved lørdagens forhandlingsmøde.
Lørdag krævede Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, ikke 13 milliarder kroner i skattelettelser. Han efterlyste i stedet "et betydeligt element af friske reform-milliarder, der returneres til danskerne".
Venstre er ifølge Ritzaus oplysninger usikker på, om regeringen vil lave en skattereform med dem eller Enhedslisten. Når Venstre i Megafons seneste meningsmåling er større end S-R-SF, ville man normalt lukke flanken til Enhedslisten, som går frem, lyder vurderingen.
/ritzau/
Regeringen har en politisk forståelse med Enhedslisten om at lade virksomheder afskrive deres investeringer med 115 procent i år og næste år, erfarer Ritzau.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned