Regering og kommuner aftaler at skrotte eller forenkle 56 regler

Når de ansatte på Brande Åcenter mellem Herning og Vejle justerer en sele på siden af kørestolen for at forhindre faldulykker for de udviklingshæmmede beboere, skal det dokumenteres. Det er magtanvendelse.

I 2023 blev alene på årets første dag udfyldt 677 sider til myndighederne.

8124 sider blev det til på et år, anslår ledelsen på bostedet, som huser 32 voksne med en kognitiv alder på under et år.

- Man får helt ondt i maven af det der, siger finansminister Nicolai Wammen (S), mens Martin Damm (V), formand for Kommunernes Landsforening (KL), oplister eksempler.

Wammen har sat Damm stævne i Finansministeriet.

Her præsenterer de "første rul" af den afbureaukratisering, som regeringen og KL sidste år aftalte at iværksætte.

I alt 56 regler skal forenkles eller skrottes.

- Vi er slet ikke i mål. Vi er ikke færdige. Men nu har vi så meget konkret, og det vil vi gerne kvittere for. Det prøver man så at køre igennem på Christiansborg, siger KL-formand Martin Damm.

Regelsaneringen vil ifølge begge parter give besparelser for "et trecifret millionbeløb".

- Jeg kommer ikke til at sige det mere præcist. Det er for tidligt. Det kommer an på, hvordan det helt præcist bliver omsat til lovgivning, siger Nicolai Wammen.

Det hele udspringer af en aftale om at spare på administration.

3 milliarder kroner skal spares i kommuner og regioner frem mod 2030, begyndende med 0,7 milliarder i år.

Til gengæld har regeringen - det fremgår af regeringsgrundlaget - lovet et lønløft, der ifølge Wammen skal muliggøre rekruttering og fastholdelse af blandt andre pædagoger og sosu'er.

Til forhandlingerne i 2023 mødte Martin Damm op med flere store papkasser med regler, som han ønskede ministerens hjælp til at fjerne, og han blev mødt med åbne arme.

- Vi fjerner noget bøvl for kommunerne og giver samtidig penge til, at man ude i kommunerne bedre kan rekruttere og fastholde nøglemedarbejdere. Det, synes vi, er sundt fornuft, siger Wammen.

Regeringen vil regelsanere på tre niveauer.

Først de regler, man skal bruge regeringens hjælp til - det gælder de 56 regler, der nu fremlægges. Dernæst på kommunalt niveau og sidst på institutionsniveau.

SPØRGSMÅL: Der har været en frygt hos kommunalt ansatte om, at der bliver skåret stillinger. Hvad vil du sige til dem?

- Vi kigger ind i en tid med eklatant mangel på arbejdskraft, så langt øjet rækker, så det er ikke sådan, at der ikke er arbejde til folk. Men det kan være, at de skal lave noget andet.

- Hvis nogen sidder med noget specifikt bureaukrati, og man ikke skal det mere, skal man jo have en anden opgave. Men det tror jeg foregår på alle landets arbejdspladser, siger Martin Damm.

Det er ikke første gang, at en regering og kommunerne igangsætter afbureaukratisering.

Ifølge Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus i offentlig forvaltning ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, har øvelsen været prøvet af regeringer adskillige gange siden 1970'erne.

Men de forsøg har ifølge professoren kun "krattet i overfladen, forstået på den måde at der hele tiden kommer flere ting til".

- Der er faktisk ingen, som har haft succes, og den ene er egentlig ikke bedre end den anden, siger Jørgen Grønnegård Christensen.

Han udelukker ikke, at det aktuelle forsøg fra Wammen og Damm kan lykkes, men påpeger, at reglerne altid er blevet indført af en grund. Desuden kan der være interesser og politik, der blokerer en afbureaukratisering.

- Det kan jo være, at de har fundet de vise sten, siger Grønnegård.

Wammen barsler om kort tid med en melding om, hvordan staten kan lette bureaukratiet og spare penge.

Sidste år lovede man årligt at ville spare 400 millioner kroner på administration.

Det er nødvendigt, tilføjer KL-formand Martin Damm.

- Når vi er sat på en mission, synes vi, det er ret og rimeligt, at staten går på den samme mission. For de ressourcer, vi frigør her, skal helst ikke ende i mere statslig administration. Så er vi jo lige vidt, siger Damm.

- Vi skal også tage vores egen medicin, tilføjer Wammen.

/ritzau/