Når regeringen på torsdag fremlægger sit finanslovforslag, så bliver det med et mål om, at der er mindst 60 procent økologi i alle offentlige køkkener i Danmark.
Det oplyser TV2 Nyhederne.
Kommunerne og regionerne vil få rådgivning og økonomisk støtte til at lægge om til økologi, når der hver dag skal serveres 500.000 måltider på sygehuse, skoler, plejehjem og andre offentlige institutioner i Danmark.
Regeringen har ifølge TV2 i sit kommende finanslovudspil sat 72 millioner kroner over to år af til bl.a. at omlægge offentlige køkkener til økologi.
Forslaget skaber glæde hos Økologisk Landsforening.
- Omlægning af de offentlige køkkener vil medføre omlægning af landbrugsjord til økologi i et omfang, som langt kommer til at overstige, hvad vi har set i de seneste 10 år, siger Paul Holmbeck.
Han er direktør i Økologisk Landsforening, der både har økologiske landmænd, forbrugere og virksomheder som medlemmer.
- Der er brug for flere kloge velfærdsløsninger som denne, hvor man opnår flere mål på samme tid. De offentlige køkkener bliver drivkraft for udvikling af både økologi og folkesundhed, og samtidig er der et faglig løft hos de hårdt arbejdende folk i køkkenerne, siger Paul Holmbeck.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned