Regering vil beskytte transpersoner med racismeparagraf

Regeringen vil føje flere begreber til racismeparagraffen for at beskytte transpersoner bedre.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Helt præcist foreslår S-regeringen at føje begreberne kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika til straffelovens paragraf 266 b, der i folkemunde er kendt som racismeparagraffen.

En lovændring vil betyde, at hadefuld tale mod trans- og interkønnede skal kunne straffes på samme vis som hadtale mod eksempelvis jøder eller homoseksuelle.

Transpersoner er personer, der identificerer sig som et andet køn end det, de er født som. Interkøn betyder, at man er født med en fysisk variation i forhold til ens køn - eksempelvis hvis man har både mandlige og kvindelige kønsorganer.

SF og Enhedslisten støtter forslaget. Det samme gør De Radikale som udgangspunkt, men partiet har ifølge ligestillingsordfører Samira Nawa ikke taget endeligt stilling endnu.

Den foreslåede ændring splitter flere af landets jurakyndige hoveder.

Frederik Stjernfelt er professor i idéhistorie og har skrevet en bog om ytringsfrihedens historie. Ifølge ham kan forslaget begrænse ytringsfriheden, hvis det vedtages.

Han henviser til, at det kan være svært at definere, hvor grænsen vil gå for, hvad man kan sige. Det, nogle vil opfatte som legitime kritiske udsagn, kan blive tolket som hadefulde af andre.

- Kan man med denne lovændring sige, at transkvinder ikke er rigtige biologiske kvinder? Vi ved det ikke - det må retspraksis vise. Men det er udsagn af den art, som risikerer at komme i farezonen, siger han til Kristeligt Dagblad.

Racismeparagraffen blev indført i 1939 for at forhindre, at en voksende antisemitisme kunne sprede sig.

I dansk retshistorie er paragraffen blevet tolket på en måde, så der sagtens kan slynges med hårde ord i den offentlige debat, vurderer Sten Schaumburg-Müller, der er juraprofessor på Syddansk Universitet.

- Paragraffen fungerer godt.

- Man skal op i et vist grovhedsniveau, før udtalelser bliver strafbare - netop af hensyn til ytringsfriheden. Eksempelvis skal man sige, at en bestemt gruppe er kræftsvulster eller skadedyr, der skal udryddes, før det er strafbart, siger han til avisen.

Ligestillingsminister Mogens Jensen (S) har ikke villet udtale sig om den mulige stramning af paragraffen til Kristeligt Dagblad.

Ligestillingsordfører Lars Aslan Rasmussen (S) siger, at forslaget handler om at forhindre direkte hadefuld tale, opfordring til ulovligheder eller meget grove kriminaliseringer.