Regeringen forpligter sig nu til at bygge en motorvej mellem Herning og Holstebro. Det fastslår transportminister Henrik Dam Kristensen (S).
Den planlagte motorvej hang ellers i en tynd tråd, da den nytiltrådte regering påpegede, at VK-regeringen ikke havde sørget for finansiering af opførelsen.
Det fik mange vestjyder til at beskylde regeringen for lodret løftebrud.
Men alt det er fortid nu. S-R-SF-regeringen har sat sig for at finde de penge, der skal til for at bygge motorvejen -såfremt projektet altså kan miljøgodkendes, lyder det fra transportministeren.
- Den tidligere regering havde ikke fundet finansiering til den. Det vil vi så gøre nu, og regeringen forpligter sig til at finde pengene, siger Henrik Dam Kristensen.
Han forklarer blandt andet beslutningen med, at "der er en stor forventning i lokalområdet" om en motorvej.
- Der har været et forspil om sygehuse i området, og i det hele taget så synes vi i regeringen, at der er tale om et fornuftigt projekt, siger Henrik Dam Kristensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned