Regering vil have endelig plan for genåbning klar om to uger
Ny, langsigtet plan skal give bedre fornemmelse for rækkefølgen over, hvornår forskellige dele kan genåbne.
Det har længe været efterspurgt, og regeringen vil nu have en endelig og langsigtet plan for, hvordan og hvornår dele af samfundet skal åbne op frem mod sommer.
Derfor indkaldes partierne fredag til forhandlinger, som skal være afsluttet inden 23. marts.
- Det handler om, hvordan vi sikrer os, at Danmark står bedst forberedt, når vi kommer ind i efteråret, hvor vi endnu ikke kender konturerne, når det handler om covid-19, siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et kort pressemøde onsdag.
Forhandlingerne vil også komme til at handle om vacciner samt brugen af coronapas for at få adgang til eksempelvis begivenheder eller udlandsrejser, uddyber hun.
Passet kan vise, om en person er vaccineret eller for nylig har fået taget en coronatest med et negativt prøvesvar, hvor vedkommende ikke er smittet.
Det skal ende med en samlet plan samt give en bedre fornemmelse for rækkefølgen over, hvornår og hvordan de resterende dele af samfundet skal åbne.
De seneste uger har statsministeren haft drøftelser med alle Folketingets partier om deres ønsker til, hvilke dele af samfundet, der skal genåbnes først.
Partierne er indkaldt til drøftelser om en endelig plan fra fredag.
- De skal indeholde både den langsigtede plan, så de elementer i samfundet, der endnu ikke er genåbnet, kan få en fornemmelse af, i hvilken rækkefølge, vi ønsker tingene genåbnet.
- Men også sådan, at de dele af Danmark, som vi forhåbentlig kan genåbne efter påske, kan få en udmelding inden påske, siger Mette Frederiksen.
Statsministeren nævner ikke, hvad der konkret skal have lov at genåbne efter at have holdt møder med alle partilederne.
De i øjeblikket gældende restriktioner som følge af udbredelsen af coronavirus gælder frem til 5. april 2021.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker