Danmark gør rigeligt i forvejen. Derfor vil regeringen ikke imødekomme NATO's anmodning om at sende F-16 fly til Afghanistan.
Det slår udenrigsminister Lene Espersen fast efter drøftelser i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn.
- Vi er et af de lande, der bidrager allermest. Derfor har vi afvist NATO's ønske. Der er et meget stærkt ønske i forligskredsen om, at vi ligefrem reducerer indsatsen, siger udenrigsministeren.
Lene Espersen peger samtidig på, at forsvarsbudgettet er presset, og Danmark ikke skal føle sig forpligtet til at gøre yderligere.
- Vi kan være stolte af vores indsats dernede. Derfor mener vi, at der må være andre lande, der kan træde til og efterleve NATO's krav, siger hun.
Fremover retter udenrigsministeren fokus mod at få stabiliseret den uroplagede Helmandprovins.
Det er anden gang inden for kort tid, at regeringen giver generalsekretær i Nato, Anders Fogh Rasmussen, den kolde skulder.
- Men det er jo ikke kun Danmark, som Nato opfordrer til at sende flere fly siger Lene Espersen, der ikke har haft lejlighed til at tale med Anders Fogh Rasmussen.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker