Regeringen annullerer millionbesparelse hos DSB
Regeringen trækker nu en planlagt besparelse hos DSB på 300 millioner kroner tilbage.
Det fremgår af regeringens finanslovsforslag for 2014, som finansminister Bjarne Corydon (S) fremlægger tirsdag.
Besparelsen på de 300 millioner kroner var blevet pålagt DSB af den tidligere VK-regering - men årsagen til annulleringen er, at Corydon vil skabe ro om DSB's økonomi i 2014.
Det er ikke første gang, at DSB får "refunderet" en planlagt besparelse. Det skete også i forbindelse med finanslovene i 2012 og 2013.
Tilbage i 2012 påbegyndte DSB strategien "Sundt DSB". Den skulle bremse DSB's negative økonomiske udvikling og forbedre økonomien med en milliarder kroner inden udgangen af 2014.
- For at skabe ro om DSB's økonomi foreslår regeringen med finanslovforslaget for 2014, at besparelsen annulleres i 2014, står der i regeringens finanslovforslag for 2014.
- Der vil som led i indgåelse af en ny trafikkontrakt med DSB gældende fra 2015 blive taget stilling til DSBs fremtidige økonomiske rammer, herunder hvordan besparelsen håndteres fra 2015 og frem, hedder det videre.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker