Regeringen baner vej for flere danskere på aktiemarkedet
Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) vil have flere danskere til at investere i danske virksomheder. Foto: /ritzau/Pedersen Rune Aarestrup/arkiv
/ritzau/Pedersen Rune Aarestrup/arkiv
En aktiesparekonto skal gøre det lettere og mere overskueligt for danskerne at investere penge.
Langt flere danskere skal fremover ind på aktiemarkedet.
Det håber erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), og derfor vil regeringen nu indføre en såkaldt aktiesparekonto.
- Formålet er, at vi får et gennembrud for, at almindelige danskere investerer i danske virksomheder, siger Brian Mikkelsen.
- Der bliver nu mulighed for, at almindelige lønmodtagere kan investere deres penge i små og mellemstore virksomheder. Det kan de gøre til en meget lavere beskatning end den, der er i dag, lyder det.
Det bliver muligt at investere op til 500.000 kroner i danske virksomheder med en beskatning på 1,25 procent - ligesom i Sverige.
Brian Mikkelsen siger, at regeringens forslag er en "copy-paste" af den svenske model. Her har man hævet antallet af aktionærer ved at indføre en aktiesparekonto, og det billede skal gerne gentage sig i Danmark.
- Det her er virkelig et gennembrud for tankegangen om, at danskere skal være aktionærer i forskellige danske virksomheder.
- Det bliver ligesom i Sverige, og da man lavede en aktiesparekonto i Sverige, kom der et gennembrud med det samme, siger erhvervsministeren.
Han er ikke i tvivl om, at danskerne vil være i stand til at manøvrere på aktiemarkedet og lave fornuftige investeringer.
- Det bliver meget attraktivt at investere i danske virksomheder, og derfor tror jeg også, at vi vil få en kultur, hvor folk interesserer sig i, hvordan det går for de danske virksomheder, siger Brian Mikkelsen.
- Vi har den udfordring, at almindelige danskere i dag ikke ved, hvor man investerer sine penge, og derfor er der ikke særlig mange, der investerer i vores virksomheder. Og derfor mangler virksomhederne kapital, lyder det.
Brian Mikkelsen forventer, at mellem en halv og en hel million danskere vil benytte sig af den nye aktiesparekonto.
Der er afsat en pulje på 125 millioner kroner i 2019 til formålet. Det beløb vokser til 400 millioner kroner, når ordningen er fuldt indfaset i 2023.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker